HVAD ER VU?

"Venstres Ungdom er Danmarks største, stærkeste og fedeste ungdomspolitiske forening. Vi kæmper for et bedre og mere liberalt Danmark med lavere skat og mere frihed. Som medlem bliver du klogere på politik og får både venner og oplevelser for livet. Kig forbi til et arrangement, og bliv medlem. Det fortryder du aldrig!"

- Kristian Lausten, Landsformand for Venstres Ungdom



Venstres Ungdom er en forening for dig, der ønsker at blive klogere på politik og opbygge et stærkt liberalt netværk. I VU har du mulighed for at møde andre unge liberale, der interesserer sig for politik. VU har både arrangementer lokalt rundt omkring i landet samt flere spændende arrangementer på landsplan.

VU har interessante oplægsholdere i form af eksperter, politikere, interesseorganisationer og mange andre. Der er altså god mulighed for at blive klogere på politik og samfundet samtidig med, at du møder andre unge med samme interesser som dig.

Det er helt op til dig selv, hvor lang tid du vil bruge i VU - nogle er passive støttemedlemmer, mens andre bruger mange timer om ugen på aktiviteter i VU.

Thumbnail

VU er også en forening, hvor flere toppolitikere starter deres politiske karriere. Prominente navne som Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke og Kristian Jensen har tidligere været formænd for VU. Hvis man har et ønske om at blive aktiv i politik i Venstre, er VU det perfekte sted at starte. Her får du mulighed for at netværke med de allerede valgte politikere, samtidig med at du bliver undervist af de største politiske kapaciteter i Danmark.

VU fostrer imidlertid ikke kun politikere. Mange af vores tidligere medlemmer besidder store poster enten i den offentlige sektor eller i det private erhvervsliv. De erfaringer og kompetencer, man pådrager sig som VU’er, er uundværlige i fremtidens karriereræs. Så et medlemskab af VU kan også være et springbræt til en karriere uden for politik.